Om Cottagehaven

Jeg har altid elsket at have med blomster at gøre – helt siden vi derhjemme gik aftentur langs vejkanten og fandt nye arter til det lille herbarium, som mor og jeg havde startet. Vi samlede blomster, pressede dem i de gamle telefonbøger og satte dem fint op på hvide sider med tynde stykker tape, der holdt stilkene på plads. På den måde blev vi som børn opmærksomme på de enkelte blomsters særpræg, for der gik lidt sport i at kunne finde nye arter, som vi endnu ikke havde presset, for derefter at finde dem i ”Naturens Blomster i Farver” og stolt sætte trofæet ind i albummet med de mange forskellige pressede blomster. Grøftekantens blomster var smukke og lette og med stor variation. Vi kunne finde virkeligt mange forskellige i løbet af en sommer – slet ikke som i dag, hvor vegetationen i grøftekanterne desværre er blevet meget mere ensformig.

Senere fik jeg lov til at komme med min mor til blomsterbinding i Varde. Jeg følte mig meget voksen, og der blev grundstenen lagt for min interesse for, hvordan blomsterne kunne sættes sammen i arrangementer. Da gymnasiet og et ophold i Norge var overstået, tog jeg en uddannelse i blomsterbinding ved Beder Gartnerskole. Det var spændende, og der var en rigtig hyggelig og kreativ atmosfære, som var helt oplagt til at lære i. Det førte til, at jeg senere kunne afholde kurser på aftenskole i blomsterbinding, og jeg fik på den måde også erfaring i at formidle håndværket for andre.

Skæbnen ville, at jeg alligevel bestemte mig for at søge ind på sygeplejeskolen.  Det var et sikkert job i en tid med arbejdsløshed. I slutningen af firserne stod jeg som nyuddannet sygeplejerske og kom hurtigt i arbejde. Jeg fandt en handyman, og vi flyttede ud på gården her, blev gift og fik vores fire søde børn. I starten havde jeg nogle år med blomsterbindingshold herhjemme i køkkenet og nød det som fristed. Men børn og job tog mere og mere tid, og så måtte undervisningen alligevel lægges lidt ud i aftenskoleregi.

I tidens løb er jeg mange gange blevet bedt om at arrangere blomsterne til et bryllup, lave brudebuketten eller hjælpe med udsmykningen ved en særlig begivenhed, og det har været en dejlig udfordring og adspredelse fra hverdagslivet.

Mens børnene voksede til, voksede også min interesse i at holde en fin have omkring huset. Der var mange gamle træer og buske, og rammen for haven fik lov at blive. Vi lavede en plan for vores familiehave. Det, at have en plan for, hvor man vil hen, er altid en god ting, og haveplanen blev fulgt. Jeg måtte dog sande, at det skulle tage lidt længere tid at nå målet end først beregnet, og hvad jeg ikke var klar over dengang, var også at vores drømme om og behov for forskellige funktioner i haven også ændrer sig over tid. Men der er altid mulighed for at føje til eller tage fra på det store lærred, og det har vi benyttet os af.